Ordet gestalt kommer fra perceptionspsykologien. I og med at vi perciperer, tolker vi samtidigt. Vi gestalter mening. Vi ser fra hver vores perspektiv, og vi ser og oplever gennem hver vores briller, farvet af bl.a. tidligere påvirkninger, erfaringer og opvækst. Den danske psykologiprofessor Edgar Rubin fandt, at et organiserende princip for al oplevelse og perception er en vekslen mellem, hvad der danner baggrund, og hvad der danner forgrund for ens opmærksomhed. Et klassisk visuelt eksempel er Rubins vase. For at noget kan træde i forgrund, må noget andet træde i baggrund. Man ser ikke samtidigt en vase og to ansigter. Mens der i Rubins vase kun er to komplementære gestaltningsmuligheder, er mulighederne for, hvordan vi hver især i dagligdagen giver mening til det vi perciperer, uendelig mangfoldige. Gestaltpsykologien har også opdaget og beskrevet andre gestaltningsprincipper som f.eks. tendensen til at skabe helhed, nærhedsprincippet, lighedsprincippet og princippet om at det ufærdige kalder på færdiggørelse.
Feltet er 'altings sammenhæng'. Vi definerer feltet som den emergerende selvorganiserende totalitet. Feltet omfatter også feltets historie. Når et problem anskues ud fra en feltforståelse, vil det ofte i sig selv rumme et sæt af løsningsmuligheder, forstået på den måde, at problemet bl.a. har forbindelse til det perspektiv, som det anskues fra. Det, der fra et bestemt perspektiv anskues som et problem, vil i et feltperspektiv (der inkluderer multiple perspektiver) vise sig at rumme både en funktion og en mening i forhold til den måde, som feltet organiserer sig på. Når man forstår den funktion og mening, vil det, der oprindelig blev oplevet som et problem, få en ny betydning. Det vil typisk være sådan, at når man forstår problemets feltsammenhæng, får man samtidig adgang til løsning af problemet.
Selvregulering og gestaltningsprocessen: I enhver levende organisme foregår der en organisme/omverden selvreguleringsproces. F.eks. vil sult opleves som en ubalance, som gør, at føde træder i forgrund - i figur - og organismen vil opsøge føde for at udligne ubalancen. Når behovet er tilfredsstillet, kan noget andet træde i forgrund. Det, som træder i forgrund, har særlig interesse eller betydning for organismens behov. Processen starter med stimuli, indre eller ydre, som man registrerer og sanser. I en optimal selvregulering vil man så identificere de behov, følelser og tanker og også foretage de handlinger, som er situationsrelevante i forhold til denne sansning. Hvis fornemmelsen i maven ikke drejer sig om sult men om en reaktion på, at en ven har såret mig, vil jeg måske tage kontakt med vedkommende for en afklarende dialog. Hvis jeg imidlertid er tilbøjelig til at undgå en konflikt, som muligvis ville blive tydelig i en dialog, fejltolker jeg måske netop mavefornemmelsen som værende sult og trøstespiser i stedet. Det u-differentierede felt uddifferentieres hele tiden i sådanne cykliske figur-grund selvregulerings processer. Den optimale selvregulering er balanceret og situationsadækvat, men mange faktorer, bl.a. tidligere erfaringer fra ens baggrund, interfererer ofte i ens selvregulering og gestaltningsdynamik. Ud fra et feltperspektiv kan man afdække mening og funktion i en persons gestaltnings- og selvreguleringsdynamik, også selvom det måske ikke er den mest situationsadækvate selvregulering.
