Integrativ gestalt praksis (IGP) er grundlagt og udviklet af psykologerne Mikael Sonne, Jan Tønnesvang og James Hammink.
IGP kombinerer grundlæggende gestaltprincipper med en systematiseret integrativ felt-model og skaber en rammesætning som kan integrere forskellige former for teoretisk, empirisk og praktisk viden om menneskelige livsprocesser. På den måde skaber IGP en ramme for dialog mellem de mange forskellige psykologiske og psykoterapeutiske retninger.
IGP anvender modeller, der integrativt (kvadrantlogisk) anerkender kompleksiteten af delaspekter og delperspektiver på den større helhed. Modellerne er generiske, hvilket vil sige, at de kan tilpasses og anvendes i forskellige kontekster og inden for forskellige discipliner. IGP repræsenterer således en Integrativ Generisk Psykologi. Blandt modellerne er Kvadrantmodellen, modeller for selvreguleringsprocesdynamik samt praksismodeller baseret på videnskabeligt funderet viden om grundbehov, grundkompetencer og eksistensvilkår.
På et integrativt og holistisk grundlag arbejdes der i IGP på at skabe interdisciplinær synergi og udvikling i teori og praksis i arbejdet med menneskelige livsprocesser, og på at undersøge, hvorledes forskellige retninger inden for psykologien kan integreres og betragtes som komplementære perspektiver i en helhedsorienteret psykologisk klarlægningsproces.
I undersøgelsen af det enkelte menneske tager IGP afsæt i et fokus på fundamentale livsprocesser. Individet ses som en organisme, der er givet i og af sin indlejring i et omgivende felt. En organisme der - i sin stræben efter selvopretholdelse og vækst - kontinuerligt regulerer sig selv i forhold til konteksten ud fra behov, perceptuelle egenskaber og kompetencer, og som bl.a. qua sin historicitet vil udvise paratheder til at møde verden på særlige måder.
Bogen om IGP er en lærebog i Integrativ Gestalt Praksis, skrevet af Mikael Sonne og Jan Tønnesvang. Den udkom på Hans Reitzels forlag i 2013 og er desuden publiceret i en ny og revideret udgave på engelsk (Karnac Books) i 2015.
Gestaltterapi, og gestalttilgangen - også i andre kontekster end terapi - er i den opdaterede form, hvori den her præsenteres, både særdeles tidsaktuel og et godt bud på en integrativ psykoterapi og en integrativ praksis for arbejdet med mennesker generelt.
IGP er tro mod og klargør de grundlæggende principper i Gestalt og renser dermed også ud i de væste misopfattelser af hvad Gestalt er. Det særlige ved IGP er måden hvorpå Ken Wilbers kvadrantmodel integreres som en naturlig systematik i gestalttilgangens felt-opmærksomhed.
Bogen er pædagogisk opbygget, først med gennemgang af teoretiske grundprincipper: Feltteori, organismisk regulering og gestaltningsdynamik. Dernæst præsenteres centrale metodiske principper: Awareness, kontakt og gestalteksperimentet. Så følger eksemplificeringer af praktisk IGP-arbejde. Bogen berører også hvordan forskellige andre terapeutiske tilgange kan tænkes ind i IGP, samt en diskussion af modellen i relation til sundhed/sygdom og samfund.