Tid: Lørdag d. 13. maj kl. 13-15
Sted: Dansk Psykologforening, Århus
Pris: 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer af netværket. Prisen er inkl. kaffe og eftermiddagssnack.
-
Velkommen til en spændende eftermiddag, hvor psykolog Martin Holmgaard Laursen kommer og holder et oplæg om taknemlighed.
Dagen byder også på fælles refleksion og øvelser.
Om oplægget: ”Taknemlighed er en invitation til at tage imod det liv, der nu byder sig. Det er at se hver dag som en ny og spirende mulighed. Det er at sige ja til livet. Det er at sige tak for livet. Taknemligheden frigør os fra den fortvivlende ensomhed, det er at leve, som om vi selv er verdens navle. Vi har hver især både noget at give og noget at skulle tage imod. Når vi åbner for taknemligheden inviterer vi livet indenfor, både i det glædelige og det sorgfulde.”
Martin Holmgaard Laursen er, aut. psykolog, og har gennem en længere årrække arbejdet indenfor det palliative felt og er i dag ansat ved Vejle kommune, hvor han har samtaler med kræft – og KOL patienter, samt med deres pårørende. Martin er forfatter til bogen “Ind i taknemligheden” (Muusmann Forlag 2021).