Tid: 9. marts 2019 kl. 10-16
-
Seminaret gav et godt indblik i hvordan Kvadrantmodellen med de fire grundperspektiver kan anvendes som en integrativ tilgang i vidt forskellige professionelle kontekster. Seminaret var åbent for interesserede.
Tid: 9. marts 2019 kl. 10-16
-
Seminaret gav et godt indblik i hvordan Kvadrantmodellen med de fire grundperspektiver kan anvendes som en integrativ tilgang i vidt forskellige professionelle kontekster. Seminaret var åbent for interesserede.
kl. 10.00 Velkomst v. Psykolog Peter Nielsen.
kl. 10.15 Introduktion til IGP og kvadrantmodellen v. Mikael Sonne, privat praktiserende psykolog.
kl. 11.00 Bæredygtig organisation og ledelse v. Psykolog Simon Elsborg Nygaard, postdoc i bæredygtighedspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
kl. 11.45 Kvadrantmodellen – et redskab i rehabiliterende arbejde med sygemeldte v. speciallæge i Almen medicin, Charlotte Westphal Eriksen
kl. 12.30 Frokost
kl. 13.15 Når arbejdsmiljøet skal hjælpes på vej v. psykolog Signe Steenfeldt, Folkekirkens arbejdsmiljø Rådgivning.
kl. 14.15 Arbejde med stresskultur i organisationer v. psykolog Stine Lystrup, Center for Spiseforstyrrelser og Peter Nielsen, privatpraktiserende psykolog.
kl. 15.30 Opsamling og spørgsmål
Mikael Sonne, psykolog
Mikael er praktiserende psykolog, specialist i psykoterapi, og har gennem en lang årrække videreuddannet psykologer og andre behandlere i gestaltterapi og i IGP. Mikael leder endvidere efteruddannelse for ledere med fokus på personligt lederskab. Mikael er bl.a. medforfatter til bogen Integrativ Gestalt Praksis – kompleksitet og helhed i arbejdet med mennesker.
Simon Elsborg Nygaard, postdoc i bæredygtighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus
Simon arbejder som bæredygtighedskonsulent og er ansat som postdoc i bæredygtighedspsykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han er uddannet cand.psych. med en ph.d. i bæredygtighedspsykologi. Han har bl.a. arbejdet med kvadrantmodellen i sin ph.d. og på lederuddannelsen FMOL i forhold til at skabe bæredygtighed i organisationer.
Charlotte Westphal Eriksen, speciallæge i almen medicin
Charlotte er speciallæge i almen medicin og har i 2018 færdiggjort 3-årigt gestaltterapeutisk uddannelsesprogram inden for IGP. Hun har en bred klinisk erfaring fra somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger og er tidligere praktiserende læge. Hun arbejder nu bl.a. med rehabilitering af sygemeldte og er ansat som sundhedskoordinator i Region Syd.
Signe Steenfeldt, psykolog ved Folkekirkens Arbejdsmiljø Rådgivning
Signe har erfaring med pædagogisk og organisatorisk udviklingsarbejde bl.a. fra sin nuværende ansættelse som psykolog i Folkekirkens Arbejdsmiljø Rådgivning, samt fra PPR og som underviser på VIA University College. Brugen af kvadrantmodellen og IGP startede i forbindelse med specialeskrivning på Psykologisk Institut, om stress og trivsel på arbejdspladser.
Stine Lystrup, klinisk psykolog ved Center for Spiseforstyrrelser
Stine arbejder som klinisk psykolog ved Center for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Skejby. Hun har tidligere fungeret som privatpraktiserende psykolog og har i 2018 færdiggjort 4 års gestaltterapeutisk uddannelse inden for IGP.
Peter Nielsen, psykolog
Peter er privatpraktiserende psykolog i Odense. Han har en gestaltterapeutisk efteruddannelse og uddannet inden for IGP. Han anvender kvadrantmodellen i sit daglige arbejde med individuelle klienter, par, supervision, samt i organisationsopgaver.
Introduktion til IGP og kvadrantmodellen
v. psykolog Mikael Sonne
Mikael vil kort redegøre for grundelementerne i IGP. Han vil introducere den systematiserede feltmodel, kvadrantmodellen, og dens fire grundperspektiver, og eksemplificere hvordan Kvadrantmodellen kan anvendes som et redskab i en helhedsorienteret og integrativ tilgang, såvel indenfor psykoterapi som i psykologisk intervention i øvrigt.
Bæredygtig organisation og ledelse
v. psykolog Simon Elsborg Nygaard, postdoc i bæredygtighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus
Simons oplæg vil komme omkring to ting. Dels som en basis, hvordan han har brugt/bruger kvadrantmodellen i sin forskning, som omhandler psykologiske tilgange til social og miljømæssig bæredygtighed. Og dels i forlængelse heraf, hvordan kvadrantmodellen kan bruges i arbejdet med at lede bæredygtig adfærd og skabe bæredygtige organisationer.
Kvadrantmodellen – et redskab i rehabiliterende arbejde med sygemeldte.
v. Charlotte Westphal Eriksen, speciallæge i almen medicin
Kvadrantmodellen præsenteres som et redskab til helhedsorienteret rehabiliterende arbejde. Med kliniske eksempler fra Charlottes hverdag illustreres hvordan en kvadrantnologisk tilgang kan facilitere rehabilitering målrettet individet, og hvordan lægen i sin hverdag med fordel kan inddrage kvadrantmodellen i patientarbejdet.
Når arbejdsmiljøet skal hjælpes på vej
v. Signe Steenfeldt, psykolog ved Folkekirkens Arbejdsmiljø Rådgivning
Signe vil fortælle om, hvordan hun anvender kvadrantmodellen i sit arbejde, hvor hun arbejder med arbejdsmiljøet på de folkekirkelige arbejdspladser.
Arbejde med stresskultur i organisationer
v. Stine Lystrup, klinisk psykolog ved Center for Spiseforstyrrelser og Peter Nielsen, privatpraktiserende psykolog
Stine og Peter vil, med bl.a. guidet meditation, tage deltagerne med en tur rundt i kvadrantmodellen, for at undersøge de mange forskellige forhold, der har indvirkning på den enkeltes stressniveau. Samtidig vil de vise, hvordan de sammen med en organisations deltagere anvender kvadrantmodellen som et redskab til at tydeliggøre de kulturer, der ’virker bag om ryggen’ på organisationens medlemmer.