Niveauer af Awareness

Emnet for mit oplæg er awareness, niveauer af awareness og udvikling af awareness. Jeg vil tale om udvikling af awareness fra en gestaltterapeutisk synsvinkel og sammenligne den med en østlig eller mere specifikt, en meditativ synsvinkel. Hensigten er at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem gestaltterapiens awareness-træning og den meditative awareness-træning.

Jeg er opmærksom på, at ordet awareness ikke er dansk. Og at det er jeg heller ikke. Jeg kommer fra USA og vil bede jer om at afbryde mig, hvis I har svært ved at forstå det, jeg siger. Jeg bruger ordet awareness her i dag, fordi det dækker over forskellige aspekter, som intet dansk ord gør. Det er muligt at læse mere om det i Hanne Hostrup's bog "Gestaltterapi". Det er også muligt at læse mere om gestalt definitionen af awareness blandt andet i "Awareness, Dialogue and Process" skrevet af Gary Yontef.

Min interesse for awareness har en lang historie. Jeg er uddannet gestalt terapeut i USA og har siden jeg tog den uddannelse tænkt mere bevidst på awareness i forhold til terapi. Nu er der gået mere end 20 år. Jeg har siden været i gestaltterapi træningsgrupper hos både Hanne Hostrup og på the Los Angeles Gestalt Institute. I firsene var jeg i træning hos Bob Moore, en irer, som bor i Ringkøbing. Han underviser i at bruge awareness i forbindelse med subtile energibaner og energicentre i og omkring kroppen med det formål at fremme heling. I halvfemserne begyndte jeg at gå i træning hos Jes Bertelsen i Nørre-Snede, og jeg flyttede dertil i '93 og bor der stadig. Den træning består blandt andet i at bruge awareness i forbindelse med meditation.

Jeg vil tale om awareness som et centralt redskab i gestalt psykoterapi og som et centralt redskab i meditativ træning. Men man kan også anskue Awareness fra en anden synsvinkel, som en tilstand, der er på et spektrum fra et mindre til et mere inkluderende niveau. Eller sat på spidsen kunne det siges, at hvis begge ender åbnes, så bliver spektrum: fra slet ingen awareness i den ene ende til ... hvad .... i den anden ende?

Jeg vil også tale om Ken Wilber's forståelse af personlig vækst i forhold til gestaltterapiens kontaktcyklus og organismisk selv-regulering. De østlige meditationstraditioner fortæller om niveauer af awareness ud over dem vi plejer at være i kontakt med. Wilber's udviklingsmodel inkluderer også disse niveauer. Perls, Hefferline og Goodman skrev "Gestalt Therapy" i 1951. Der er passager i bogen som viser et vist kendskab til awareness i forhold til meditation, yoga og den kinesiske 'Tao'. Dvs. de peger selv på den logiske sammenhæng mellem gestaltterapi og de udvidede awareness niveauer, der her er tale om. Det vil jeg vende tilbage til.

Endelig skal jeg også komme ind på en sondring mellem det, man kalder "New Age" og dens repræsentanters brug af awareness på den ene side, og på den anden brug af awareness inden for gestalt og meditation.

Eksperiment

Jeg vil gerne starte med at lave et eksperiment. Det kommer fra side 82 i "Gestalt Therapy". Det er et enkelt awareness eksperiment, som nok er velkendt for de fleste af jer. Det består i at du:

i 2 minutter siger du til dig selv "Nu er jeg opmærksom på ...." det du nu tilfældigvis er opmærksom på, indtil du er opmærksom på noget andet. Og så gør du det samme igen, og igen osv.. Dvs. at hver gang en ny figur dukker op fra grunden, siger du til dig selv "Nu er jeg opmærksom på ...." det, som den ny figur er.

Dette eksperiment kan man finde i mange meditationsbøger og i begynder meditationsundervisning. I gestalt terapi bruger man det nogle få minutter og arbejder med det, man har erfaret. I meditation bruger man eksperimentet i mange minutter, og det kan bruges i mange år.

Gestaltterapi er beskrevet som et eksperiment i sig selv. ("As the experiment of therapy proceeds, the patient dares more and more to be him[/ her]self." S.14 G.T.) Man fjerner sig fra sin almindelige verden og kommer i et laboratorium (terapeutens kontor), hvor man foretager eksperimenter (for at øge awareness), som indgår i et større eksperiment (selve den terapeutiske proces). Man kan sige, at det er det samme, som foregår i meditation. Den, der mediterer, fjerner sig fra sin almindelige verden for at foretage et eksperiment (at øge awareness), som foregår i et større eksperiment (selve den meditative proces). Og "the patient dares more and more to be him/herself".

Disse eksperimenter er i begge tilfælde redskaber brugt i den organismiske selv-regulerings tjeneste, og i begge tilfælde er det meningen at de kun fortsætter så længe, det er nødvendigt til de har opfyldt deres formål.

Det er en almindelig misforståelse, at meditation som eksperiment eller træningsmetode skulle være spirituel i sig selv. En sammenblanding af målet og midlet. F.eks. skriver Yontef: "Our sense of our self is relational. I believe, with Buber, that spirituality is also relational. We grow by what happens between people, not by looking inward." s33. Jeg tror han her forveksler målet med midlet. "Looking inward" er ikke målet i meditation. Det er et redskab, et eksperiment, en træningssituation for at få en mere stadfæstet erfaring med en bredere og mere ucensureret awareness. Denne vil kunne øge muligheden for, at den autentiske kontakt, som Buber beskriver og Yontef refererer til, kan forekomme.

Det er naturligt at der opstår misforståelser om det, man ikke har så meget erfaring med. Der er f.eks. stadigvæk mange mennesker, som forveksler terapi med en overdreven selvoptagethed, og også mennesker som oplever meditation som en vældig navlebeskuen.

Går vi til Perls, Hefferline og Goodman, så bruger de awareness-eksperimentet med følgende formål:

"Our strategy for developing self-awareness is to extend in every direction the areas of present awareness." Det gør det muligt for vores forsvarsmekanismer at komme til syne. "Gradually there will emerge whole systems of blockages which constitute your accustomed strategy of resistance to awareness." Man kontakter de forskellige forsvarsmekanismer som forhindrer kontakt. "When you are able to recognize them in your behavíor, we shall turn to direct concentration on them in their specific forms and attempt to rechannel the energy with which these blockages are charged into the constructive functioning of your organism." GT, p.82.

Meditationstræning bruger eksperimentet med følgende formål:

Når man bemærker at der opstår en ny figur, og endnu en, ud af grunden osv., og man lader være med at beskæftige sig med indholdet i den enkelte figur, men kun lægger mærke til at der hele tiden opstår nye figurer fra grunden, bliver denne proces (figur-grund processen) selv til en figur. Og så melder spørgsmålet sig: fra hvilken grund kommer denne figur (figur-grund processen)?

Ved at bringe awareness til figur-grund processen opstår der en situation, hvor en førhen ubevidst (unaware) proces, en proces man plejer at tage for givet, bliver til en proces man er bevidst om (aware of). Man er ikke længere identisk med processen. Der sker en differentiering mellem jeget og figur-grund processen. Min definition af differentiering mellem jeget og figur-grund processen vil forhåbentlig blive klar hen ad vejen.

Og hvad er så formålet med, at figur-grund processen bliver gjort bevidst (aware), og på den måde ikke længere en er en ubevidst (unaware) del af jeget?

Ifølge udviklingspsykologien er en differentiering mellem subjekt og objekt nødvendig for at udvikling kan forekomme. F.eks. er alt subjekt for en nyfødt baby. Der er ingen differentiering mellem subjekt og objekt. Al den udvikling, som vi alle har været igennem siden vi var i den situation, har fundet sted, fordi det lykkedes for os at lave differentiering. At lave en differentiering mellem figur-grund processen og jeget gør at jeget bliver løsere, dvs organismen bliver mere omfattende, så der bliver mere plads.

Perls selv beskriver i "Ego Hunger and Aggression"(1969,1947) i kapitlet 'Internal Silence', at hvis man igen og igen fortsætter med en awareness øvelse ("listen to your thinking", dvs. at lave en differentiering mellem ens tanker og jeget ved at gøre den normalt ubevidste tankeproces bevidst), kan man nærme sig en tilstand af indre stilhed. Dvs. at jegstrukturen netop er blevet løsere, så der er blevet plads til stilheden. Perls mener at det kan føre til en tilstand af større neutralitet ("a state beyond evaluation (beyond good and bad)"s 215).

Så forskellen på gestaltterapiens og meditations brug af awareness eksperimentet er: at i terapi er formålet at klienten bliver bevidstgjort om det man plejer at kalde neuroser ('the system of blockages...to awareness.'); og at i meditation er formålet, at den mediterende bliver bevidstgjort om de fundamentale strukturer, som man samlet set plejer at kalde jeget.

De to forskellige processer vil jeg vende tilbage til senere i forhold til kontaktcyklus.

Awareness Spektrum

Det er muligt at sige at der er nogle tidspunkter på dagen man er mere aware end andre. Man er nok mere aware mens man sidder med en klient end mens man spiser frokost. Vi er nok mere aware nu end vi var som teenagers. Eller hvad. Under alle omstændigheder er der forskellige grader af awareness. Hvem kender I hvor det vil være muligt at sige at den person er meget aware? Hvad er det der kendetegner vedkommende? Hvad er det der kendetegner den situation hvor du kan huske at du var mest aware?

Svarene på disse spørgsmål vil kunne være med til at nuancere et awareness spektrum.

Ken Wilber

Ken Wilber tilbyder et uhyre nuanceret spektrum. Han har udarbejdet en integreret model som forsøger at beskrive menneskenes udvikling fra så mange teorier som muligt. I 'Gestalt Therapy' skriver de om "the unitary functioning of "body,""mind" and "environment"s.76. Wilber har udviklet en overbevisende organisering af hvordan sådan en 'unitary functioning' kunne se ud i form af en omfattende model. Modellen kan I læse mere om i nogle af de mange bøger og artikler han har skrevet. Indtil videre er der kun blevet oversat en af dem til dansk. Den hedder 'Gud, livet, universet og alt muligt andet', og jeg kan varmt anbefale den. Det er ikke alle som synes om hans stil, men indholdet er så godt at det er værd at se bort fra stilen og læse den alligevel. Jeg synes den bedste er ”Integral Psychology”.

P H og G skriver i Gestalt Therapy om "The unitary functioning of body, mind and environment". Wilbers model inkluderer de tre områder, han gør dem til fire områder ved at dele environment i to, og han inkluderer, hvordan hver del har og fortsat er i gang med at udvikle sig. Wilber kalder det "the Integral Theory". P H og G brugt ordet 'unitary'. Intet forekommer i een del uden at de andre tre er blevet påvirket og påvirker tilbage i en kontinuerlig vekselvirkning. Wilber gør sig meget umage for at understrege at kun på en model er det muligt at skelne de fire områder, fordi i virkeligheden er de uadskillelige (i øvrigt, ligesom P H og G siger på s. 83 i GT); og at udvikling aldrig sker lineært, men kun med individuelle spring frem og tilbage.

Den individuelle indre udviklingslinie (mind-delen af body, mind og environment) kan også kaldes en awareness udviklingslinie. Det er fordi udvikling kun sker som resultat af en øget awareness, og på hvert udviklingsniveau vil der være en større awareness. Wilber og mange andre sætter denne udvikling i kategorier ved at tale om den som en proces der strækker sig fra det præpersonlige, til det personlige og så til det transpersonlige niveau. Jeg talte før om udviklingsprocesen fra en udviklingspsykologisk synsvinkel. Den udvikling kalder Wilber 'transcend and include' (man transcendere det præpersonlige, og inkludere det I det personlige for at transcendere og inkludere dem begge I det transpersonlige). Wilber skriver at det er nødvendigt at de-embed, at de-identify fra det aktuelle niveau for at kunne transcendere til det naturlige følgende mere omfattende næste niveau, hvorfra man integrerer det foregående niveau (som indeholder alle de førhen integrerede niveauer, f.eks. fra bogstav til ord til sætning til afsnit til kapitel osv). Hvis de-identifikation sker uden oplevelse af indholdet med awareness, resulterer det i dissociation i stedet for differentiering.

P H og G skriver: ("...there can be no assimilation without prior destruction (de-structuring)..." s68). Det er nødvendigt at de-strukturere figuren for at (ligesom med mad) få næring igennem assimilation.

Wilber skriver i ”Integral Psychology”: "awareness in and of itself is curative,...." Fordi terapi fosøger at "...allow consciousness to encounter (or reencounter) facets of experience that were previously alienated, malformed, distorted, or ignored. ...by experiencing these facets fully, consciousness can genuinely acknowledge these elements and thereby let go of them: see them as an object, and thus differentiate from them, de-embed from them, transcend them and then integrate them into a more encompassing, compassionate embrace." (s.99)

Modellen

Jeg synes at Wilber's de-identify' ligner en hel del gestaltterapiens 'de-structure'. Og at 'inkludere' ligner en hel del gestalts 'assimilation'. Hvis jeg kombinerer hvordan Wilber beskriver vækst i jegets udvikling fra niveau til niveau med den måde han beskriver vækst i terapi og så igen med gestalt kontaktcyklussen får jeg følgende model:…..

8. organismen lukker gestalten - oplever følelser, f. eks. aha erfaring, lettelse, større helhedsfølelse (gestalt og Wilber).

organismen indholder ’noget’ (er identifiseret med 'noget') som den ikke er aware af (bevidst om)(gestalt og Wilber)(f.eks. en introjekt)
organismen kommer i awareness (bliver bevidst) om dette 'noget'(gestalt og Wilber)
organismen kontakter helt dette 'noget'- figuren er klar(gestalt og Wilber)
organismen de-strukturerer "taking apart that which is other than self" (gestalt-E.Kepner) eller de-identify fra/de-embed med (Wilber) dette 'noget'
organismen oplever følelser, (f. eks. frustration, forvirring, angst (gestalt-E.Kepner) og spænding, ”feeling of death"(Wilber))
organismen transcenderer dette 'noget' (Wilber) (".... energy flows into the new figure" P H og G s233)
organismen gen-strukturerer, assimilerer, integrerer dette 'noget'(Wilber og gestalt)
organismen lukker gestalten - oplever følelser, f. eks. aha erfaring, lettelse, større helhedsfølelse (gestalt og Wilber).

organismen indholder ’noget’ (er identifiseret med 'noget') som den ikke er aware af (bevidst om)(gestalt og Wilber)(f.eks. en introjekt) osv.

Kort sagt siger modellen, at udvikling sker ved at bringe awareness til et unaware aspekt, erfare det, gøre det til objekt ved at de-strukturere det, transcendere det, og assimilere det igen.

Modelen kan forklare den vækstproces, som både klienten og den mediterende går igennem, og det som vi alle sammen går igennem i udviklingen fra barn til voksen, nemlig differentiering igennem awareness.

Elastikken

Så langt så godt; men som vi ved fra lang erfaring, er det ikke nok at denne udviklingsproces foregår en enkelt gang. Vi er seje, hvad der jo er betydningsfuldt for vores stabilitet, som platform for at udvikling overhovedet kan forekomme. Vores neuroser er også seje, igen, forståeligt nok. Det er som om, at der er en form for elastik, som straks trækker et nyoplevet og differentieret objekt tilbage i subjektet og ubevidsthed igen. Man skal igen og igen blive mindet om og minde sig selv om den uhensigtsmæssige kontaktafbrydelse (neurose) og den ny ikke-afbrydelse, før elastikken begynder at give sig. Sommetider er det dog som om man er specielt parat og umiddelbart kan give slip på nogle af de mange nuancer i de neurotiske mønstre, og nogle få mennesker virker som de generelt er mere parate til at give slip (elastikken var slidt op på forhånd?).

Graden af det enkelte menneskes parathed til at give slip udgør graden af dybden af den ny awareness. Hvis elastikkerne er stærke, er den ny awareness måske kun til stede i et kort glimt. Efterhånden som elastikken svækkes gennem det seje gentagelsesarbejde, bliver den ny awareness assimileret mere og mere, først som intellektuel indsigt med de naturlige medfølgende følelser, siden som en integreret del af objektfeltet, dvs helt assimileret af organismen.

Grader af indsigt henimod integration

Min hypotese er, at Perls og de andre havde mange autentiske indsigter som resultat af den awareness træning som de selv og andre gjorde. Og at de brugte disse indsigter til at bygge en terapeutisk teori op og danne en ny skole inden for psykoterapien. En nyskabelse, som blev til i ånden af mellemkrigstidens uhyre frugtbare intellektuelle miljø.

Hvis de havde haft grund til at tro, at det var gavnligt, at de skulle have gentaget igen og igen awareness øvelserne, som producerede de indsigter, de byggede gestalt terapi op på, så ville graden af integration af de indsigter have været anderledes. Det blev først tiden til at begynde på den slags fordybelse - nemlig at gentage awareness øvelserne igen og igen - i 60erne og 70erne. Det skete efter at mennesker i vesten begyndte at møde spirituelle lærere, en ret kaotisk periode, som måske først er blevet sat på plads nu med Wilbers overordnede forståelsesmodel.

Denne gradsforskel mellem indsigt og integration har determineret mange ting i gestaltterapien. Ikke mindste hvilket arbejdsområde den bevæger sig i.

Det kan måske ses mest klart, hvis man bruger Wilbers kategorier, at terapi er arbejde i det præpersonlige og personlige område, og meditation er arbejde i det transpersonlige. På alle tre niveauer er det afgørende, at den person man vælger at arbejde med selv har dybtgående erfaringer og har integreret en referenceramme på det pågældende niveau. Mennesker som arbejder med det præpersonlige og det personlige, er psykoterapeuter, og mennesker som arbejder med det transpersonlige, er spirituelle lærere.

Når man som terapeut sidder med en klient, skal de eksperimenter man laver med klienten, tilpasses klientens grad af parathed. Den grad af forandring, som er mulig, afhænger af den grad af stabilitet, som er til stede i organismen. Mange har forsøgt at bruge meditationstræning for at kunne undgå eller flygte fra nogle smertelige konfrontationer. Men det går ikke. De nødvendige konfrontationer skal foregå på det relevante niveau, viser erfaringen. Uanset niveau vil der uundgåeligt opstå patologi, hvis/når organismen vælger at dissociere i stedet for at differentiere, og det gør den, hvis der ikke er tilstrækkelig grad af stabilitet (elastikken har ikke givet sig fordi organisme ikke mærker sikkerhed nok).

New Age

Visse alternative behandlingstilbud bruger de samme eller lignende teknikker og ord som bruges i arbejdet med awareness både inden for gestalt og meditation.

Der virker som om at der umiddelbart er to problematiske områder i disse tilbud. Det første er, at disse tilbud ofte fokuserer ubalanceret på det lyse på bekostning af det mørke. Det har derfor ofte en tendens til at tiltrække mennesker, der ønsker at flygte fra de smertelige konfrontationer, som tilsvarende giver fare for at dissociere i stedet for at differentiere.

Det andet område vedrører forvirring omkring præpersonlige oplevelser og transpersonlige oplevelser. Når mennesker regredierer enten som resultet af et tilfæld eller fordi det er hensigten f.eks. (holotropi, eller lig) teknikker, kan der forekomme oplevelse af dyb kontakt til en udbredt awareness med tilhørende usædvanlige erfaringer. De kan nemt komme til at tro og forklare til andre, at de erfaringer er af spirituel karakter, hvor de i virkeligheden ikke er transpersonlige men præpersonlige. De kan være helende og positive, men kommer bare ikke fra en mere komplekst udviklet del af organismen, tværtimod. Mere om det kan læses i Wilbers værker.

Konklusion

Ifølge de gamle visdomstraditioner er vi alle en del af en stor udvikling eller evolution som fører fra materie til krop til sind til sjæl til ånd. Det har mange moderne mennesker også erfaring med; og med de muligheder der eksisterer for informationsudveksling i dag får vi relevant information om forskning angående både de gamle erfaringer og de nye. Wilber's konklusioner er baseret på denne information.

Al den information havde P H og Goodman ikke til rådighed. Alligevel var deres konklusion om vækst i overensstemmelse med både gamle erfaringer og nye. Menneskelig udvikling er baseret på øget awareness. Og den udvikling behøver ikke stoppe med at de-strukturere (de-identify) og assimilere (integrere) neuroser. Awareness træning i form af meditation kan bruges til at de-strukturere (de-identify) og assimilere (integrere) jegstrukturen. Terapi kan bruges til neuroseafvikling. Meditation kan bruges til jeg-afvikling.

Det er et stort problem, at der kun er få eksempler på mennesker, hvor netop de to former for afvikling er foregået. Der er mange grader af de afviklingsprocesser og mange mulige kombinationer af, hvordan nogle aspekter er længere fremme end andre. Wilbers model er som et lys i mørket i hans beskrivelse af disse aspekter og niveauer. Lige nu i vesten virker det som om, at der er mange mennesker som er klar over fordelen ved neuroseafvikling ved at gå i terapi. Det har selvfølgelig også at gøre med, at der efterhånden er flere gode terapeuter, som selv har gået vejen. I forhold til meditation er udviklingen også på vej til at gå i denne retning.

For at integrere psykoterapien i samfundet har det været nødvendigt med nogle store foregangsskikkelser som Perls i første omgang. Opgaven for generationen efter Perls har været så at sige at skille den personlige stil fra de fundamentale principper. Det virker som om, der er en lignende proces i gang inden for meditationstræning.

Når awareness træning, som strækker sig ud over det terapeutiske og ind i det, som man kalder det transpersonlige, alligevel er så relativt nyt i vesten, synes jeg at det var spændende at kunne få anledning til at tale om dette emne.